Der er orgelkoncert med Helge Granum i Dronning Dorotheas Slotskirken den 3. juni.

Der er orgelkoncert med Helge Granum i Dronning Dorotheas Slotskirken den 3. juni.

Granum spiller i slotskirken

Orgelkoncert i Dorotheas Kapel på Sønderborg Slot den 3. juni

Sct. Marie Kirkes organist, Helge Granum, vil den 3. juni demonstrere de mangfoldige klangmuligheder, der er i det gamle orgel i Dorotheas Kapel på Sønderborg Slot.
Koncerten byder på et afvekslende program, der strækker sig over musik fra 1500- og 1600-tallene af komponister fra fem forskellige lande. Der startes med musik fra Italien, Spanien og England fra begyndelsen af 1500-tallet – dernæst spilles et af den nederlandske mester, Sweelincks, hovedværker: den forårsagtige variationsrække over ”Unter der Linden Grüne”, som følges af to forskellige musikalske bud på musik til den katolske messes altergang (med et inderligt stykke under og et festligt stykke lige efter altergangen) først af den italienske hovedmester Frescobaldi og dernæst af Pasquini (fra generationen lige efter).
Koncerten slutter med nogle fornøjelige variationer af Samuel Scheidt over en iørefaldende fransk vise.
Koncerten begynder kl. 16.00, og entréen er 40 kroner.

Publiceret 22 May 2014 08:00