Dansk Folkehjælp står klar ved valgstederne på søndag.

Dansk Folkehjælp står klar ved valgstederne på søndag.

Indsamling til børn, der ikke har noget valg!

På søndag samler Dansk Folkehjælp ind til børn i lokalområdet

Endnu engang trækker de frivillige i Dansk Folkehjælp i arbejdstøjet. Denne gang sker det ved EU-valget på søndag den 25. maj, hvor organisationens frivillige samler ind på valgstederne rundt om i Danmark til socialt udsatte børn og unge.

Hver dag året rundt hjælper Dansk Folkehjælp socialt udsatte børn og unge i Danmark. Pengene kommer blandt andet fra indsamlinger rundt om i Danmark, når vi går til valg. Fattigdom i et velfærdssamfund som Danmark kan virke paradoksalt, men ikke desto mindre er antallet af fattige stærkt stigende, og alt for mange børn og unge lever dagligt under dårlige sociale vilkår. For at ændre på denne kedelige udvikling, har Dansk Folkehjælp behov for finansiering via indsamlede midler. Midlerne der indsamles i forbindelse med EU-valget den 25. maj, giver lokalafdelingerne rundt om i Danmark mulighed for, at gøre endnu mere for de socialt udsatte børn og unge i lokalområdet. Det er Dansk Folkehjælps håb, at den danske befolkning endnu engang vil gøre en indsats til fordel for børn og unge i de familier, der har det sværest i Danmark, ved at have et bidrag med i lommen, når de drager afsted til valgstederne.

Publiceret 22 May 2014 08:00