(Colourbox).

(Colourbox).

Indvielse af streetareal på Vemmedrupskolen

Flot åbningsarrangement for Vemmedrupskolens nye rampe og aktivitetsområde.

INDVIELSE: Lørdag den 24. maj klokken 14-18 er alle inviteret til et stort - og ganske gratis - åbningsarrangement på Vemmedrupskolen.
Her indvies skolens nye streetareal, som består af en skateboardrampe og 100 kvadratmeter pudset beton til diverse aktiviteter som streetskating, grill, ophold og boldspil - samt en ny kunstgræsbane.
Dagen vil byde på en række aktiviteter - blandt andet skateboardkonkurrence, streetsoccerturnering og tombola. Der vil derudover blive opvisning af nogle af Køgeområdets bedste skatere, DJ Danskvand vil spille op, mens der bliver vendt pølser på grillen.
Man kan også låne et af de 12 skateboards, som Tapperiet medbringer, hvis man har lyst til at prøve kræfter med sporten.
Hele arrangementet vil være gratis, og alle er velkomne.

Publiceret 22 May 2014 06:30