Johnny Madsen band på Godset

Det bliver Johnny Madsen Band, der får æren af at lukke forårssæsonen 2014 på Godset

Onsdag den 28.maj (aftenen før Kristi Himmelfart) går Madsen & band på scenen på det hyggelige spillested. Koncerten er den eneste indendørs koncert med Johnny Madsen Band i denne sæson, så her er en unik chance for at opleve Madsen på klos hold, uden at behøve at tænke på paraply og gummistøvler.

Koncerten er den sidste koncert på Godset i dette forår, men allerede nu er der gang i gryderne hvad angår efterårets koncerter. Efter en forhåbentlig varm og solrig sommer åbner Godset i sensommeren og efteråret dørene for blandt andre The Wailers, Sing Sing Sing, Hanne Boel, Bruce Guthro og Poul Krebs.  
Allerede de 16.august kan man opleve Pink Floyd Project og Queen Machine udendøres ved Godset.
Følg med på www.godset.net, hvor der løbende offentliggøres nye koncerter.

Publiceret 22 May 2014 15:00