Kom på Vild mad-kursus på Svenstrup Gods.

Kom på Vild mad-kursus på Svenstrup Gods.

Skoven er fyldt med næringsrig mad

URTER: Tiden er moden til at spise vilde urter, men hvilke urter er det lige, man kan spise og hvilke er giftige?
Urteekspert Anni Cassias og naturvejleder Marianne Mark har nu i 2 1/2 år sammen med Køge Kyst lavet diverse udendørs madskoler med fokus på lokale strandurter. Nu er samarbejdet også kommet til Svenstrup Gods med deres store skove, og her vil fokus naturligt være på skovens spiselige urter.
- Vores fokus er de spiselige urter, hvor man reelt kan lave næringsrig mad. Der er stor forskel på de spiselige urter, nogen kan man spise meget af og andre kan kun bruges som krydderi. Skovens urter skal ikke bare smages engang imellem - de skal blive en del af den almindelig madlavning. Vi behøves ikke importere citroner fra syden, men kan istedet bruge eksempelvis mirabeller, havtorn, umodne vilde æbler eller skovsyre, siger Marianne Mark fra Det Grønne Hus.
- Der er rigtig mange grunde til, at vi skal lære de vilde spiselige urter at kende. De er sunde, basedannende, indeholder mange vitaminer og mineraler og er en af vejene til en bæredygtig omstilling, fortsætter hun.
Lær mere om urterne på den store urtetur med efterfølgende vild madlavning Kristi himmelfartsdag den 29. maj klokken 11-14. Tilmelding: www.svenstrup.dk.

Publiceret 22 May 2014 11:00