Optikerklinikken i Ghana får briller, bl.a. doneret af Hvidovres borgere.

Optikerklinikken i Ghana får briller, bl.a. doneret af Hvidovres borgere.

Synoptik i Hvidovre fortsætter succesfuld brilleindsamling

Synoptik i Hvidovre C samler igen brugte briller ind, som sendes videre til Ghana. Målet er at slå sidste års rekordindsamling af 217 briller i butikken og dermed sikre udleveringen af brille nr. 150.000 i det afrikanske land.

Nu kan du igen støve dine brugte briller af og gøre gavn med dem. Butikschef William Petersen fortsætter i år den succesrige brilleindsamling, hvor folk kan komme forbi med deres tidligere briller, som butikken herefter sender videre til Ghana. Sammen med Dansk Blindesamfund og Ghana Blind Union har Synoptik nemlig i flere år hjulpet med at køre en godgørende optikerklinik i det afrikanske land. 217 briller i Hvidovre C Sidste år samlede Synoptik i Hvidovre Stationscenter/Hvidovre C ialt 217 briller ind, som en masse ghanesere fik glæde af. Og William Petersen satser på at slå rekorden i år: - Danske brillebrugere har nem adgang til kvalitetsstel og gode glas, og samtidig skifter vi briller flere gange i løbet af årene. Derfor har de fleste af os helt brugbare briller liggende, som vi ikke selv bruger. Vi håber, at der i år er endnu flere brillebrugere i Hvidovre, der vil lægge vejen forbi os i Hvidovre Stationscenter med deres brugte briller, så vi kan sende et rekordstort antal af sted til Ghana, siger butikschefen. Fra Hvidovre til Ghana I dag er der netop mange tusind ghanesere, der ikke får den nødvendige hjælp med deres syn. Synoptik sender derfor sammen med Dansk Blindesamfund årligt et hold optikere til klinikken i Ghana. Her hjælper man ghanesiske optikere med at få adgang til det rigtige udstyr og briller. - Der er brug for alle slags briller i Ghana. Både børn, voksne og nærsynede og langsynede mangler briller, så vi har brug for alt fra stel i alle størrelser og læsebriller. Jeg har tale med medarbejdere som har været på besøg på klinikken i Ghana, og det er tydeligt, hvor meget det betyder for dem, vi hjælper, at de pludseligt kan se ordentligt, forklarer William Petersen Synoptik. På vej mod brille nr. 150.000 De seneste syv år har Synoptik sendt danskernes gamle briller videre til Ghana. Gennem optikerklinikken i det afrikanske land blev der sidste år udleveret 30.000 briller, hvoraf en del altså blev doneret af Synoptiks kunder i Hvidovre. Dermed nærmer Synoptik sig uddelingen af brille nr. 150.000. - Vi er stolte af, at brillebrugerne i Hvidovre hvert år er så gavmilde. Sammen med de andre Synoptik-butikker har vi mulighed for at samle briller ind overalt i Danmark, og det betyder, at vi føler os forpligtet til netop at tage sådan et initiativ som Ghana-indsamlingen. De rigtige briller er afgørende for alle - men for mange ghanesere kan det betyde, at de kan læse eller se klart for første gang i deres liv, slutter William Petersen.

Publiceret 22 May 2014 08:00