Østjylland:

Tre mænd tiltalt for forsøg på indsmugling af kokain for 43, 5 mio

Af
Bent Larsen

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har rejst tiltale mod tre personer i en sag om forsøg på indsmugling af kokain fra Sydamerika til Danmark.
De tiltalte er en 46 årig og Colombianer, en 30-årig tysker og end 34-årig dansker.
Der er rejst tiltale for forsøg på indsmugling og distribution af 200 kg kokain, idet to af de tiltalte efter anklagemyndighedens opfattelse i tiden op til den 5. december sidste år forhandlede med og indgik aftale med en leverandør, der skulle levere 200 kilo kokain i Danmark til en aftalt pris af 29.000 euro pr. kg.
I sagen er der efter en dommerkendelse fra retten i Aarhus anvendt fire agenter for at afdække personkredsen.
De tre tiltalte har været varetægtsfængslet siden den 5. december sidste år. Sagen skal behandles ved Retten i Aarhus, der har afsat 10 dage til hovedforhandlingen – første dag den 9. september.

Publiceret 23 May 2014 10:28