Siden 1972 har Zenith Dental haft til hus i Agerskov. Og det var her den runde dag blev fejret i torsdags.

Siden 1972 har Zenith Dental haft til hus i Agerskov. Og det var her den runde dag blev fejret i torsdags.

Danmarks ældre dental-virksomhed fylder 100

Zenith Dental i Agerskov er en særdeles frisk 100 årig

Som Danmarks ældste aktive dentalvirksomhed blev firmaet Karlo Gram stiftet i forsommeren 1914 af ejeren af samme navn. Gennem alle årene har virksomheden været i familien Grams eje.
Firmaet havde oprindeligt til huse i København og var fra starten et produktions- og handelsfirma indenfor dentalbranchen. Hovedfokus var på produktion af tandlægestole og units samt tandlægebor. Karlo Gram fik succes med en serie tandlægestole og units, som blandt andet Københavns Tandlægeskolen benyttede.
En anden stor produktionsserie var stålbor, som blev en stor eksportvare til hele verden, blandt andet til Premier Dental i USA. Ved Karlo Grams død i 1949 blev firmaet delt op i henholdsvis et dentaldepot og et handelsfirma. Handelsfirmaet bibeholdt navnet Karlo Gram og blev videreført af Karlo Grams enke Ellen Gram. Produktionsfirmaet fik navnet Zenith Dental og blev videreført af Karlo Grams børn; primært Jens Gram.
Efter mange år med hovedsæde på Sjælland flyttede Zenith Dental i 1972 til Sønderjylland hvor hovedsædet har været lige siden.
I forbindelse med sønnen og nuværende direktør Christian Grams indtræden i Zenith Dental i starten af firserne, rykkede fokus til distribution og at blive et nyt innovativt dentaldepot. Det startede i det små med Zhermack aftryksmaterialer, hvor Zenith Dental var det første firma som Zhermack eksporterede til og Zhermack blev præsenteret ved salgsbesøg over hele Danmark. Produktsortimentet øgedes hastigt og er i dag på over 10.000 varer. Fra 2002 videreførte tredje generation virksomheden med nu Christian Gram som direktør i samarbejde med Martin Gram og Peter Gram.
Virksomheden opnåede at blive udnævnt til Gazelle virksomhed seks gange ligesom Zenith Dental fik prisen som årets virksomhed i Nørre Rangstrup Kommune i 2005.
Gennem alle årene har det været virksomhedens målsætning at være førende omkring introduktion af nye produkter. Innovation og ægte, reel og fair service har været det
bærende princip for virksomheden gennem 100 år.

Publiceret 23 May 2014 06:00