Efter sommerferien skal lærerne opholde sig mere på skolerne. På Rørkjær Skole kommer fælleskontorerne til at se således ud.

Efter sommerferien skal lærerne opholde sig mere på skolerne. På Rørkjær Skole kommer fælleskontorerne til at se således ud.

Folkeskolens fjumreår venter

Både en skoleleder og Kenneth Nielsen forudser et “fjumreår” for folkeskolen

Af
Louise Ritter

Første skoledag efter sommerferien basker sommerfuglene flittigt i mange børnemaver. Sådan bliver det med garanti også, når det ringer ind til første time i det nye skoleår den 13. august. Men i år vil også mange lærermaver formentlig være hjemsøgt af de baskende fugle.
Skoleåret 2014/2015 bliver nemlig at betragte som år nul. År nul efter skolereformen og lærernes nye arbejdstidsregler. Et helt nyt år. En helt ny måde at arbejde på. Og en masse ubekendte faktorer - også i Esbjerg Kommune, hvor forberedelserne til det nye skoleliv er i fuld gang. På skolerne skyder masser af nye lærerarbejdspladser frem i form af blandt andet fælleskontorer - en model som Rørkjær Skole har valgt.
“ Som det er nu, er det sådan, at lærerne arbejder derhjemme, hvis ikke andet er aftalt. Det bliver lige modsat efter ferien,” siger Per Lauridsen, skoleleder på Rørkjær Skole, hvor lærernes arbejdspladser er ved at være helt på plads.

Når vi det hele?

Men selv om den øgede tid på skolen og på de nye kontorer bliver en stor omvæltning for mange lærere, så forudser både Per Lauridsen og Kenneth Nielsen, formand for Esbjerg Lærerforening, langt større udfordringer. Sidstnævnte forudser endda, at udfordringerne bliver så store, at næste skoleår reelt bliver et “mellemår”.
“Jeg tror desværre, at det bliver et fjumreår for folkeskolen. Og jeg tror, at man kommer til at betale dyre lærepenge i form af en folkeskole, der ikke fungerer. Jeg frygter svarene, når forældre og andre hen på efteråret begynder at stille spørgsmålene: Virker lektiehjælpen? Bevæger de sig mere? Og er skoledagene blevet bedre og mere spændende eller bare længere?,” siger Kenneth Nielsen.
“Jeg vil ikke gå helt så langt som til at kalde det et fjumreår, men et år hvor alle skal have forståelse for, at det meste er nyt. Året vil give alle nogle erfaringer, og jeg tror bestemt, at vi kan forvente tilpasninger,” siger Per Lauridsen, der har tænkt sig at gå ind i det nye skoleår med den filosofi, at man ikke kan det hele, men er nødt til at prioritere indenfor de rammer, som skolereformen og det kommunale administrationsgrundlag opstiller.
“Man kan ikke det hele, og derfor har jeg også meldt ud, at her på skolen prioriterer vi undervisningen allerhøjst. Vi skal sætte fokus på at give børnene den bedste undervisning. Det er her, vi skal bruge vores energi,” siger Per Lauridsen, der også tænker meget over, at børnene ikke skal føle kaos eller usikkerhed, fordi lærere og skole skal navigere i nyt farvand.
De trygge rammer skal først og fremmest opsættes af netop lærerne, og dem bruger Per Lauridsen meget tid på at tale med.
“Den største bekymring de har er: “Har vi tid til det hele?. Det spørgsmål hører jeg ofte,” siger Per Lauridsen.
Bekymring mærker Kenneth Nielsen også.
“Jeg oplever, at mange lærere frygter, at de kommer til at skulle forklare eller forsvare et ringere serviceniveau overfor for især forældrene,” siger han.

Publiceret 23 May 2014 10:15