Henne- og Vejers Strand har fået 4G-dækning

Af
Kim Schou

Telenor har opsat 4G-sendere på mobilmaster ved Henne Strand og Vejers Strand, hvilket giver høje hastigheder på mobilt internet til Telenor-kunder med 4G-parate smartphones og tablet pc'er. Også en mobilmast ved Øster Vrøgum er blevet opgraderet til 4G.
Telenor har opgraderet to mobilmaster i Henne Strand og Vejers Strand, så de nu sender 4G-signal i en radius af cirka 10 kilometer fra masternes placering ved hhv. Strandvejen og Vejers Havvej – altså når signalet også ud til eksempelvis Henne og Grærup Strand. Det betyder at bl.a. sommerhusgæster ved Henne Strand og Vejers Strand samt omegn nu har adgang til høje mobile datahastigheder på 4G-parate smartphones og tablet pc'er. Også en 4G-sender ved Øster Vrøgum er blevet opsat, hvilket sikrer 4G-dækning til endnu flere dele af det vestjyske.
”Mobiltelefoni og mobilt bredbånd bliver stadig vigtigere for ethvert lokalsamfund. Både for privatpersoner, som ønsker at kunne læse mails, gå på Facebook, kommunikere med banken eller skolen og søge på Google overalt. Men også for det lokale erhvervsliv, hvor produktiviteten for mange afhænger af, at medarbejderne har internetadgang, uanset hvor de befinder sig,” siger Telenors netværksdirektør Richard Stigaard.
Mobilsenderes præcise rækkevidde afhænger af, om signalet når uhindret frem til mobiltelefonerne i området. Hvis signalet undervejs støder ind i træer, bakker eller bygninger, er rækkevidden kortere.

Publiceret 23 May 2014 05:00