Lokal reform-info på vej

Hvor lang bliver mit barns skoledag? Er det lærere eller pædagoger, der skal stå for lektiehjælpen? Skal der pakkes gymnastiktøj til de 45 minutters daglig bevægelse? Hvad betyder inklusion i praksis? Og hvad er egentlig understøttende undervisning?
Spørgsmålene er utvivlsomt mange hos rigtig mange forældre, og derfor har skoleadministrationen i Esbjerg Kommune de seneste måneder arbejdet intenst på en ny hjemmeside, der sammen med en folder, skal gøre forældre til kommunens skolebørn klogere på, hvad skolereformen vil betyde, når det ringer ind til et nyt skoleår i august.
“Det er ikke fordi at nogen har forespurgt på det, men vi mener, det er vigtigt, at forældre finder ud, hvad der skal ske, og hvad hele reformen og loven egentlig handler om,” forklarer Birthe Christensen, kontorchef, Skoleadministrationen.
Den nye hjemmeside åbner her i maj, hvor linket til den vil blive lagt på Esbjerg Kommunes hjemmeside. Udover forældreinformation vil den også indeholde blandt andet inspirationsmateriale til lærerne, der kan blive klogere på, hvordan reformen føres ud i livet.

null

Publiceret 23 May 2014 13:15