Som fem af de øvrige kommuner, hvor SKAT var valgt at lukke, er Haderslev allerede i forvejen ramt af fravandring.

Som fem af de øvrige kommuner, hvor SKAT var valgt at lukke, er Haderslev allerede i forvejen ramt af fravandring.

FRAFLYTNING:

Skattelukning skader Haderslev

Haderslev Kommune er i forvejen ramt af fraflytning. Skattelukningen medvirker negativt

Af
Af Peter Rasmussen

Et tab på 150 arbejdspladser kan mærkes. Ikke mindst i en mindre kommune som Haderslev, og her er den sønderjyske kommune ikke alene. Ifølge en undersøgelse foretaget af ejendomsmæglerkæden Home, er seks af de 11 kommuner, som mister et skattecenter, allerede på listen over kommuner der mærker fravandring.
For Haderslevs vedkommende viser tallene at der i fjor var 10 procent flere som forlod kommunen i forhold til hvor mange som flyttede til. Endnu værre ser det ud i et par af de øvrige kommuner med skattelukninger. Således er Struer i top-tre på listen over kommuner med størst fravandring. Her er tallet 25 procent, og også Billund er højt på listen med sine 19 procent.
 

”Arbejdspladser er helt centrale for at fastholde og tiltrække borgerne – og de er en vigtig motor for boligmarkedet, så der er god grund til at sætte gang i initiativer for at få nye arbejdspladser til kommunen,” siger Mads Ellegaard, relationschef i home.
 
Skatteplanen med sammenlægninger af skattecentre er fuldt gennemført i 2020, og de ansatte får tilbud om en stilling i en anden by, så ingen mister som udgangspunkt deres job.
 
Men skattecenter-lukningerne betyder færre lokale arbejdspladser – og dermed potentielt flere flytninger eller flere borgere, der pendlere ud af byerne med lukningerne, forudser home.
 
Home har tidligere gennemført en rundspørge blandt kædens ejendomsmæglere og spurgt, hvad der vægter højest for børnefamilier, der søger hus. Afstand til jobbet kommer ind på en 2. plads som det næst vigtigste parameter.
 
”Det betyder altså, at vi helt sikkert vil se nogle familier, der enten flytter for at komme tættere på det nye job – eller siger nej tak og dermed satser på, at der er et andet job i lokalområdet,” siger Mads Ellegaard.


null

Publiceret 23 May 2014 10:15