Benjamin Sørensen fra Bolander ser tilbage på en vellykket kundeaften. Foto: Mette Henriksen

Benjamin Sørensen fra Bolander ser tilbage på en vellykket kundeaften. Foto: Mette Henriksen

Fagprøve:

Scoreaften i Bolander

Salgselev Benjamin inviterede på fodbold, grill og slagtilbud

Af
Mette Henriksen

Hvad kunne få min forretning til at blomstre endnu mere?
Det kunne være overskriften til et fagprøve-emne for en elev i detailhandlen, og det er da også denne udfordring, som salgselev Benjamin Sørensen fra herretøjsforretningen Bolander i Vojens har kastet sig ud i forbindelse med sin fagprøve.
“Her i butikken kunne vi godt tænke os endnu flere yngre kunder, for vi har det, der skal til, næsten uanset alder. Derfor har jeg holdt en kundeaften med fokus på mænd i alderen 15-26 år,” fortæller Benjamin, som kunne servere både slagtilbud, konkurrencer og grillmad for gæsterne. Derudover ventede der de unge herrer også et lynkursus i binding af både slips og butterfly. Og så skulle der scores.
“Vi havde sørget for et fodboldmål, så man kunne skyde sig til flotte gevinster. Leverandørerne havde i den forbindelse sponsoreret gaver til en værdi af ikke mindre en 7000 kroner. Så det var virkelig en succes på hele linjen,” tilføjer han.
Benjamin Sørensen håber nu, at han får en lignende succes, når han skal forsvare sin opgave i forbindelse med den mundtlige fagprøve i juni måned.

Publiceret 23 May 2014 08:00