Børnene leder ivrigt i udgravningshullet. Pædagog Tom Nielsen hjælper med at sortere skattene fra skidtet (foto; Anne Andersen).

Børnene leder ivrigt i udgravningshullet. Pædagog Tom Nielsen hjælper med at sortere skattene fra skidtet (foto; Anne Andersen).

Udgravning:

Led - og du skal finde

Børnene i Maria Mikkelsens Børnehave graver i jorden efter gamle kongeskatte fra Koldinghus

Af
Af Anne Andersen

“Det er rigtig sjovt, for man finder en masse ting, som man ikke ved, hvad er”. Sådan lyder det fra 5-årige Marius der er en af de ivrige “graver-børn” i Maria Mikkelsens Børnehave.
Lige nu er børnene, sammen med pædagog Tom Nielsen i gang med deres egen lille arkæologiske udgravning, og med en placering lige nedenfor Koldinghus, så er der masser af skjulte skatte i jorden:
“Det sjoveste vi har fundet, det er nogle tænder, dem ved vi ikke hvor de er fra”, fortæller Isabella på 4 år, mens hun fortsætter med at læsse jord op på deres egen hjemmelavede si.

Børnenes graven er startet på foranledning af Tom, der selv er meget interesseret i at lede efter fortidsfund. Og lige fra dag ét, har børnene ivrigt fattet skovl og hakker:
“Vi har jo snakket med børnene om, at der har boet en konge på slottet. Han har måske holdt middag, en tallerken er blevet smadret, og så er tjeneren gået udenfor og har smidt skårene ned i voldgraven, og nu står børnene så her, mange år efter, og finder dem. Det synes de er rigtig sjovt”, smiler Tom Nielsen inden han lige skal se, hvad 5-årige Marius har gravet frem af jorden.

De har tidligere haft en udgravning i børnehaven. Her fandt de blandt andet porcelæn, der stammer tilbage fra 1600-tallet.

Børnene sier selv jorden, når de har gravet den op af hullet.

Børnene sier selv jorden, når de har gravet den op af hullet.

Børnene stimler hurtigt sammen, når der bliver gjort et fund.

Børnene stimler hurtigt sammen, når der bliver gjort et fund.

Marius på 5 år viser stolt sit seneste fund frem: Et stykke fajance som stammer fra omkring år 1700.

Marius på 5 år viser stolt sit seneste fund frem: Et stykke fajance som stammer fra omkring år 1700.

Børnene klarer arbejdet på egen hånd, men får hjælp til metaldetektoren.

Børnene klarer arbejdet på egen hånd, men får hjælp til metaldetektoren.

Børnene har lavet en planche med alle deres fund. Der er både gamle skruer, tænder, lertøj og porcelæn.

Børnene har lavet en planche med alle deres fund. Der er både gamle skruer, tænder, lertøj og porcelæn.

Publiceret 23 May 2014 18:00