Køge by står klar med masser af oplevelser før, under og efter årets udgave af Tøserunden, som ventes at samle omkring 5000 deltagere og lige så mange pårørende.

Køge by står klar med masser af oplevelser før, under og efter årets udgave af Tøserunden, som ventes at samle omkring 5000 deltagere og lige så mange pårørende.

Masser af aktiviteter i Køge næste weekend

I Tøserunde-weekenden byder Køge By på masser af oplevelser.

CYKLING: - Køge er en by med masser af aktiviteter, spændende arrangementer, og der er altid mulighed for at gøre en god handel, siger eventkoordinator Vicky Dong Jensen fra Køge Handelsstandsforening, og det gælder ikke mindst også i weekenden for Tøserunden.
Fredag den 30. maj holder Køges butikker åbent til kl. 22.00, der vil være masser af gode tilbud, dejlig mad, god underholdning, en tår til tørsten og ikke mindst musik for ørerne. Ja selv en helikopter-tur kan det blive til.
Køge Handelsstandsforening udlodder i samarbejde med Tøse-Runden tre helikopter-ture over Køge. Alle som ønsker at deltage i konkurrencen, skal aflevere en kupon på Torvet, og når klokken slår 21.00 trækkes der lod om 3 x helikopter-ture. Helikopterturen finder sted fra Køge Havn lørdag den 31. maj i forbindelse med Tøse-Runden.
Fredag aften kan man også møde cykelfantasten Mr. Toons, som optræder på torvet kl. 19.30 og i gaderne kl. 19 og 20. Mr. Toons er et multi-talent, som vil begejstre publikum, både små som store.
På det store torv vil man kunne opleve markedsstemningen, hvor der bliver stillet telte op med de bedste tilbud fra nogle af byens butikker. Hele aftenen vil man også kunne nyde Jensens Trio som spiller jazz i gaderne.
I Jernbanegade pyntes der op til fest, og der vil være kræmmerboder, blomster, frugt og meget mere. Dansere vil sørge for underholdningen, og der vil være musik og events i gaden.
I Oluf Jensens Gård vil der være mulighed for at nyde et skønt glas vin og hyggeligt samvær, når pop-up vinbaren åbner op og byder velkommen.
Både fredag og lørdag kan du komme til outlet-salg i Torvebyen, hvor Torvebyens butikker inviterer alle kunder til at gøre et kup, fredag fra kl. 11-17 og lørdag fra kl. 11-15. Der vil også være noget for ørerne, da der vil være live-musik i Torvebyen fredag aften.
Lørdag er Køge altid et besøg værd og denne lørdag er absolut ikke at kimse af, når ”den skaldede Kok” Carsten Olsen og hans rock & blues trio Rock It spiller op kl. 12.00 i Hugo's gård.
- Tøse-Runden er en helt særlig begivenhed for Køge, hvor Havnen omdannes til en cykelfest. Vi glæder os til at tage imod alle cykelpigerne og deres pårørende og ønsker dem en skøn tur, siger Vicky Dong Jensen.
Søndag fortsætter den gode stemning og de gode oplevelser. I Torvebyen afholder Lions et stort kræmmermarked, og butikkerne holder selvfølgelig åbent søndag til kl. 15.00.

Alle kan deltage i konkurrencen om en helikoptertur i forbindelse med Tøserunden.

Alle kan deltage i konkurrencen om en helikoptertur i forbindelse med Tøserunden.

Tøse-Runden

Startskuddet til Tøse-Runden lyder lørdag morgen den 31. maj klokken 7.

Løbet er som altid 112 kilometer langt, og der ventes omkring 5000 deltagere.

Publiceret 24 May 2014 07:00