Dennis Schmidt (tv) og Rishøj smed sikker føring over syr i udekampen mod IK Skovbakken. (Arkivfoto).

Dennis Schmidt (tv) og Rishøj smed sikker føring over syr i udekampen mod IK Skovbakken. (Arkivfoto).

Rishøj satte sikker føring over styr

FODBOLD: Man har oplevet det så tit, at 2-0 kan være en farlig føring i fodbold. Der er utallige eksempler på, at denne sikre føring er blevet sat over styr - og endnu et eksempel blev føjet til listen lørdag eftermiddag i Vejlby-Risskov, hvor hjemmeholdet IK Skovbakken i 2. Division Vest havde besøg af Rishøj.
Rishøj havde fortsat en meget spinkel mulighed for oprykning at spille for, og efter en målløs første halvleg syntes holdet at fortsætte jagten på muligheden for at vælte Skive IK af pinden.
I anden halvlegs 4. og 16. minut bragte Andreas Albech nemlig Rishøj foran 2-0, og det var også stillingen da der resterede 14 minutter af kampen.
Men så fik IK Skovbakken reduceret til 1-2 og tre minutter senere kom udligningen på straffespark.
I dommerens tillægstid sendte Joran Blaue Rishøj til tælling og Skive IK i 1. Division da han scorede sejrsmålet til 3-2 for hjemmeholdet.
Som nævnt var Skovbakkens sejr ensbetydende med at Skive IK er tilbage i 1. Division efter et års fravær.
Rishøj er fortsat nummer to i rækken, men er nukun fire points foran HIK på tredjepladsen.
Der resterer fem spillerunder og Rishøj og HIK mødes om to uger, lørdag den 7. juni på Rishøj Stadion.
Men inden da spiller Rishøj på hjemmebane mod FC Skanderborg på torsdag den 29. maj kl. 15.00 og på udebane mod Skive IK søndag den 1. juni.

Publiceret 24 May 2014 19:30