Christopher og bandet var vilde med at optræde i Varde, selvom han en gang kom til at kalde byen for Esbjerg

Christopher og bandet var vilde med at optræde i Varde, selvom han en gang kom til at kalde byen for Esbjerg

SE BILLEDERNE:

Christopher og CO. fyldte Varde Torv

Varde Torv var fyldt til bristepunktet til 2. udgave af Music4Free

Af
Af Kim Schou

Varde Torv var fyldt til bristepunktet og mere til, da Skala FM og Varde Kommune inviterede til gratis musik og fest på Torvet i Varde fredag aften.
"Der er rigtig mange i aften. Sidst var der tilmeldt 1.700 på forhånd, og der var vel omkring 4-5.000 på Varde Torv. Denne gang havde næsten 4.000 forhåndstilmeldt sig på vores Facebook side, så der er kommet rigtig mange," fortæller udviklingschef, Jørgen Nielbæk fra Varde Kommune, som hele tiden gik og skelede til vejrguderne.
Der var også masser af regn om eftermiddagen og indtil Christopher gik på klokken 18.30. Derefter kom der kun sporadiske få regnbyger, men det tog de mange mennesker i stiv arm.
Hele aftenen blev der sunget med og danset mens det hele blev optaget på mobiltelefonerne.
 
 
 
 
 

Første pige på pladsen

En af dem der ville være sikker på at opleve Christopher fra nærmeste hold, var 12-årige Laura Bjerrum Nielsen fra Bramming, som allerede var på plads fem timer før koncerten gik i gang.
 
"Jeg vil være sikker på at få en god plads," fortæller Laura, som senere fik følgeskab af sine veninder.
 
Hun har tidligere deltaget i Music4Free i både Varde og Esbjerg.

Gårsdagens kunstnere

18.00 - Ida Maria Østergaard
18.30 - Christopher
20.00 - ELECTRIC LADY LAB - Official Page...
20.40 - Xander
21.15 - Djämes Braun
21.55 - Niklas
22.35 - HEDEGAARD
23.10 - L.I.G.A

-derudover fester vi i alle pauser med Skala FM – Festudvalget med Kenneth Jonassen

Aftenens konferencier: Morten P.

Publiceret 24 May 2014 09:53