Tricktyve snød 64-årig i Vamdrup

Af
Susie Jessen

En 64-årig kvinde fra Vamdrup fik mandag klokken 16.47 sin pung stjålet, da hun netop havde handlet i Nørregade.
Hun havde netop lagt sin pung ind i bilen, da hun blev kontaktet af en engelsktalende mand, som spurgte om vej til Odense. Alt imens kvinden har forklaret vejen til manden, sneg en anden gerningsmand sig ind i hendes bil og stjal hendes pung.
Efterfølgende blev der hævet et ikke oplyst beløb på hendes konto.

Gerningsmanden beskrives som lys i huden og almindelig af bygning. Han havde mørkt hår og var almindeligt pænt klædt. Han talte engelsk.

Publiceret 17 June 2014 10:00