(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

72-årig køgenser fik lænset sit dankort

TRICKTYVERI: Ikke en dag uden meldinger om tricktyverier. Det ene frækkere end det andet.
Onsdag formiddag kl. 10.15 anmeldte en 72-årig mand fra Køge et tricktyveri, der var sket mandag den 28. juli kl. 12.20 på p-pladsen ved Føtex i Ølby Center i Køge.
Den 72-årige stod ved kassen i Føtex, da han blev kontaktet af en mand og en kvinde, der talte gebrokkent engelsk.
De oplyste, at den 72-årige havde tabt 100 kroner efter han havde betalt med kort ved kassen, hvorefter den 72-årige fik de 100 kroner.
Men den 72-årige blev efterfølgende kontaktet af manden og kvinden på p-pladsen – nu påstod de, at det var en fejl, og at det var kvinden, der havde tabt pengene, hvorfor den 72-årige gav de 100 kroner tilbage.
Et par dage efter opdagede den 72-årige, at han manglede sit dankort, og han kunne se på sin kontooversigt, at der var blevet hævet mere end 70.000 kroner på kontoen umiddelbart efter hændelsen og de følgende dage.
Så endnu engang - pas godt på "uvedkommende" personer på derude.
pm

null

Publiceret 31 July 2014 12:00