Som forsvarende danske mestre er Esbjerg Motorsport med i speedwayens svar på fodboldens Champions League.

Som forsvarende danske mestre er Esbjerg Motorsport med i speedwayens svar på fodboldens Champions League.

Esbjerg Motorsport er i World Speedway League

EMS er med i speedwayens svar på Champions League

Når mestrene fra Polen, Sverige, England og Danmark krydser klinger sidst i august, bliver det under formatet FIM World Speedway League.
Som forsvarende dansk mester har Esbjerg Motorsport æren af at være det første danske hold, der er med i den nystartede FIM World Speedway League, som bliver speedwayverdenens svar på Champions League. Det skriver klubben i en pressemeddelelse.
Finalen afvikles som planlagt i polske Zielona Gora 31. august, og indenfor ganske kort tid er Vikingerne fra Esbjerg Motorsport klar med et slagstærkt hold, der kan tage kampen op mod de engelske pirater fra Poole, hjemmeholdet Zielona Gora og de svenske Piraterna.
De fire mandskaber har en lang række af verdens absolut stærkeste kørere i trupperne, der blandt andet tæller Darcy Ward, Chris Holder, Greg Hancock, Jaroslaw Hampel samt naturligvis Niels-Kristian Iversen, så der lagt op til speedway i absolut verdensklasse.
En lang række spændende kørere har henvendt sig til EMS for at være med til den første finale i FIM World Speedway League, og holdleder Ib Pedersen glæder sig til at stille med et stærkt hold, hvor der også er plads til en række af de dygtige kørere, som har sikret de to seneste danske mesterskaber.
"Vi har fået rigtigt mange forespørgsler fra store navne, og vi kommer til at stille med et hold, der kan køre med, hvor det er sjovt i finalen. En stor del af holdet vil være de kørere, der har været grundstammen i de seneste sæsoner, og der vil måske være et spændende navn eller to ekstra i posen," siger en forventningsfuld Ib Pedersen, inden startsnoren går op til FIM World Speedway League.

Publiceret 01 August 2014 10:45