Patrik Matthiesen er ved at finde sig til rette i sin racerbil. I Sverige fik han uddelt 'baghjul' til konkurrenterne.

Patrik Matthiesen er ved at finde sig til rette i sin racerbil. I Sverige fik han uddelt 'baghjul' til konkurrenterne.

Første bedste-tid til Patrik

Patrik Matthiesen begynder for alvor at vise tænder i sin Formel racer

Af
Peter Rasmussen

Den unge racerkører, Patrik Matthiesen fra Hammelev, er godt i gang med at investere lærepenge i sin første sæson i en rigtig racerbil.
Den seneste tid er blevet tilbragt i Sverige, hvor han på Kinnekulle Ring blandt andet deltog i sit tredje Formel Ford-løb - Formel Ford Zetec klassen's 4. afdeling i DM serien.
"KinneKulle er lige som de foregående baner jeg har prøvet, Ring Djursland, Padborg Park og Sturup Raceway ca 2.100 meter lang, er meget kuperet og med en del tekniske sving, og som på Padborg Park når vi op i nærheden af 200 km/t, den svenske bane havde fået nyt asfalt og var en bane til min smag," fortæller den unge sønderjyde.
Modsat de tidligere løbsweekender, havde teamet denne gang mulighed for at træne en dag ekstra, hvilket kom Patrikg til gavn med de ekstra kilometer det gav, dette kom til udtryk i tidtagningen hvor han satte hurtigste tid:
"Det at jeg nu har farten, er jo ikke ensbetydende at jeg kan vinde, jeg skal også kunne starte og begå mig i nærkampe og overhalinger," erkender Patrik, der får god hjælp:
"Motorsports Coach Tommy Schröter har givet mig nogle værktøjer, som f.eks. det at tage det gode og det dårlige med fra det foregående heat, skrive ned hvad jeg vil fokusere på i næste heat, det kan være et bremsepunkt, en måde at køre et sving på eller lignende, samt at sætte et overordnet mål for heatet. På denne måde flytter jeg hele tiden overlæggeren og presset kommer fra mig selv," fortæller Patrik.
"Der er ingen tvivl om at der er lang vej endnu, men bare det at jeg nu kan være med i kampene gør at mine erfaringer vokser endnu mere for hver runde jeg kører," siger Patrik og fortsætter:
"Om 3 uger er min sidste optræden for AarhusTech Racing, denne gang samme sted som hvor det hele startede, Ring Djursland. Den gang var min bedste tid 2,8 sekund langsommere end den hurtigste i Formel Ford Zetec. På Padborg Park for tre uger siden var jeg 1,0 sekund fra, og i den forgangne weekend var jeg 0,5 sekund hurtigere en næsthurtigste, en dejlig udvikling efter otte uger og 800 kilometer på banerne."

Publiceret 01 August 2014 11:00