Badeforbuddet på store dele af stranden ved Vemmingbund er ophævet.

Badeforbuddet på store dele af stranden ved Vemmingbund er ophævet.

Nu kan du igen bade i Vemmingbund

Det delvise badeforbud ved Vemmingbund strand efter forurening er ophævet

Af
Mikkel Hansen

Nu kan du igen tage en dukkert ved stranden på Vemmingbund.
Det badeforbud, der ramte store dele af stranden i mandags, er nu ophævet, oplyser Natur-afdelingen i Sønderborg Kommune.
Forbuddet blev udstedt efter et gylleudslip fra et landbrug – formentlig som følge af et kraftigt regnskyl sidst på søndagen.
Nu viser badevandsprøver fra tirsdag, der var analyseret færdig torsdag eftermiddag., at vandkvaliteten igen er i top. Derfor er forbuddet mod badning ophævet fra torsdag aften, og det blå flag kan sendes til vejrs igen. 
Der er tirsdag taget tre prøver fra forskellige steder på stranden, og alle tre prøver viser tal langt under grænseværdierne. 
Største del af forureningen bestod af ensilagesaft og kun en mindre del af husdyrgødning. Dermed var der mindre fare for farlige bakterier. Til gengæld kan næringsstofferne i ensilagesaften give vækst til alger, men dette holder kommunen også øje med.

null

Publiceret 01 August 2014 09:25