Tjek badevandet

Af
ark

Vi har haft nogle fantastiske sommeruger med hedebølge og varmt havvand. Lige fra morgenstunden har Hvidovreborgerne fundet vej til Hvidovre Strandpark på jagt efter en tiltrængt dukkert.
Selvom vi i dag skriver 1. august, er der ingen grund til at holde sig fra bølgen blå. Det grønne flag er hejst for badevandskvaliteten, som i dag overstiger 25 grader.
Også lørdag og søndag ser prognoserne ganske fine ud: Temperaturen i badevandet ligger i weekenden lige omkring de 25 grader, hvilket i øvrigt også gælder for temperaturen på land.
Man bør dog holde øje med kvaliteten af badevandet i Lodsparken: Mandag ser det nemlig ud til, at en frygtelig masse nedbør kan være årsag til rødt flag og dermed risiko for sundheden.
Følg badevandskvaliteten, inden du pakker håndklæde og krimi: http://kbh.badevand.dk/

Publiceret 01 August 2014 11:30