(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Tre skoler tyvstarter i Stevns kommune

Nemlig fodboldskoler i AIK 65, Enderslev-Vråby IF og Nordstevns G&I

FODBOLD: Tre ”skoler” på Stevns har valgt, at tyvstarte det nye skoleår i den kommende uge.
Det skyldes dog ikke den nye skolereform og der er heller ikke tale om kommune eller privatskoler, med fodboldskoler under henholdsvis Danske Gymnastik og Idrætsforeninger og Dansk Boldspil Union.
- På mandag den 4. august åbner Nordstevns G&I og E.V.I.F. i Enderslev deres fodboldskoler i samarbejde med DGI og Stevns kommune. Og på Strøby Idrætscenter er det AIK 65 Strøby og DBU som holder fodboldskole for 49 piger og drenge i alderen fra 8 til 14 år, fortæller Johnny Thorsen fra AIK 65 Strøby.
- AIK 65 Strøby og DBU starter deres fodboldskole kl. 09.00 og man kører frem til kl. 15.00 og håbet er at der blev ”skruet” lidt ned for varmen, oplyser Johnny Thorsen som igen i år er skoleleder for den 22. fodboldskole i Strøby.
De 49 piger og drenge vil modtage fodbold lærdom af 7 træner/ledere, gruppetrænere og træner assistenter som har bold med i alt hvad de lærer børnene, jævnfør den trænermanual som er udgivet af DBU.
Ud over at blive beriget af en masse fodboldtræning, så spillerne står godt rustet til den nye sæson, så bliver deltagerne også beriget i form en fodbold, et landshold sæt, drikkedunk, foto, frugt hver dag og meget mere.
- Vi kan også præsentere en ny ”spiller” på banen som er blevet ”indskriftet” i stedet for Inge Larsen fra ”Cafe-Dutten” som nåede at være på” banen” i 10 år. Den nye ”indskrifter” er ”Kok med kul på” som nu driver ”AIK-cafeen” som cafeteriaet i Strøby idrætscenter nu hedder, siger Johnny Thorsen.
pm

Så er der dømt skolestart, i hvert fald for fodboldspillernes vedkommende, så slut med at ligge på standen. (Foto: Johnny Thorsen).

Så er der dømt skolestart, i hvert fald for fodboldspillernes vedkommende, så slut med at ligge på standen. (Foto: Johnny Thorsen).

Publiceret 01 August 2014 17:15