Brødrene Jan og René Pedersen fra VestBolig overtager i dag Danbolig i Esbjerg. .

Brødrene Jan og René Pedersen fra VestBolig overtager i dag Danbolig i Esbjerg. .

VestBolig bliver ny danbolig-mægler i Esbjerg

VestBolig overtager i dag Danbolig

Indehaverne af VestBolig A/S – René og Jan Pedersen – overtager 1. august 2014 danbolig Esbjerg. De to forretninger samles herefter i VestBoligs nuværende lokaler i Nørregade, hvor de to brødre driver den nye butik videre som danbolig-mægler.
Efter at have været danbolig-mægler i Esbjerg i godt ni år, har indehaver Henning Larsen ønsket at give stafetten videre:
”Jeg har overvejet længe og grundigt. En af betingelserne for at kunne vokse i en spændende by som Esbjerg er lokal synlighed i byen og i lokale netværk – og det er svært at forene med at bo i Kolding, som jeg gør. Derfor har jeg valgt at lægge mine kræfter i mine to butikker i Vejen og Kolding fremover,” fortæller Henning Larsen.
Samtidig ønsker danbolig A/S at udbygge og forstærke sin position i lokalområdet og har derfor kontaktet VestBolig, som har været i en meget positiv udvikling gennem de sidste to år. Danbolig har en strategi om lokalt at stå for 15-20 pct. af de private bolighandler, og det mål skal de nye indehavere af danbolig Esbjerg hjælpe med at nå.
”Vi var ikke selv på udkig efter et samarbejde, men der er en række fordele ved det, som fik os til at takke ja til danboligs tilbud. Blandt andet bliver vi nu en del af danboligs netværk med omkring 150 butikker og 700 medarbejdere, fordelt over hele landet. Det giver mange muligheder for sparring og samarbejder på tværs og giver også mange fordele for vores kunder. Derudover samarbejder man i danbolig-kæden om eksempelvis markedsføring, IT, uddannelse, kvalitetsstyring osv.,” forklarer de to indehavere, Jan og René Pedersen.
 

Publiceret 01 August 2014 10:15