Peter fra

Peter fra "Peter og de andre kopier" kan torsdag opleves på Fjordbåden Helene.

Peter står til søs

Han er kendt fra "Peter og de andre kopier". Nu kan han opleves til søs og i nyt musikalsk selskab

Peter KOPI, forsanger i Peter & De Andre Kopier, går på vandet på torsdag, når han med duoen MEYERMOLZEN optræder under damsejladsen med Helene. Den 3 og en halv time lange sejltur med den gamle fjordbåd er en smuk naturoplevelse, som altså på torsdag kan nydes til tonerne af nogle af Gasolins de ældste og Kim Larsens de mest populære sange.
Peter & De Andre Kopier debuterede i 1993 på Café Huset og har spillet utallige velbesøgte koncerter til Hertug Hans Byfesten og i Damparken. Torsdag aften bliver væsentlig mere intim for de heldige og sultne gæster som der kun er plads til 80 af på Helene under sejladsen, hvor der serveres en 2 retters menu.
Duoen, som Peter har med en gammel kammerat fra Aabenraa, bærer de 2 herres efternavne Meyer og Molzen, og skal nok sørge for en både hyggelig, intim og helt sikkert også nostalgisk stemning over de knagende brædder på smukke gamle Helene, når de helt sikkert inddrager et par af Larsens ”sømandsviser” som akkompagnement til de forhåbentligt blide bølgeklask mod det knirkende skrog.
Der er stadig ledige pladser selvom de kun 80 billetter hurtigt kan få ben at gå på. Meget passende, når nu Kopien for første gang også havde tænkt sig at gå på vandet.

Publiceret 03 August 2014 08:30