Officielt :

Mikael Ishak til Randers FC

Af
Dan Jensen

Så blev det officielt.
Randers FC har forstærket sig med en ny angriber i form af den 21-årige svensker Mikael Ishak fra italienske Parma.
Det var egentlig ventet at klubben havde præsenteret ham tirsdag eller onsdag i denne uge, men det trak ud og først i dag er klubskiftet officielt.
Randers FCs sportschef Peter Christiansen siger at Mikael Ishak
er en spiller, der allerede har opnået meget i sin korte karriere med ophold i både Tyskland, Schweiz og Italien.
Han beskriver ham som en hårdtarbejdende forward med god fart. Han kan udfordre og være meget direkte, men han er også stærk med ryggen til målet.
Der bliver hård kamp om de to angrebspladser for Randers FC råder i forvejen over angriberne Nicolai Brock-Madsen, Viktor Lundberg, Djiby Fall og Kasper Junker.

Publiceret 03 August 2014 10:31