Region :

Kunstig befrugtning påvirker ikke børns intelligens

Af
Dan Jensen

Der er ikke forskelle i intelligens og opmærksomhed hos 5-årige børn, uanset om de er undfanget naturligt, naturligt efter ufrivillig lang ventetid, eller efter fertilitetsbehandling.
Det er konklusionen på et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og Københavns Universitet, efter at forskerne har analyseret data fra 1782 mødre og deres 5-årige børn.
»I Danmark er knap 10 pct. af alle nyfødte undfanget efter en eller anden type fertilitetsbehandling. Det er derfor betryggende, at disse børn ikke udvikler sig anderledes end de naturligt undfangede. Sådan siger Bjørn Bay, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

Publiceret 03 August 2014 08:05