xd cfgnv

xd cfgnv

BabyBibliotek

Arrangementer efterår 2014 på Hovedbiblioteket og Avedøre Bibliotek

Selv om sommeren heldigvis stadig er over os, så tager både Hovedbiblioteket og Avedøre Bibliotek nu hul på de første BabyBibliotek-arrangementer i efterårssæsonen.

Avedøre Bibliotek lægger ud med besøg af Stine Mogenshøj fra Hvidovre Musikskole tirsdag den 12. august kl. 12-13. Under overskriften ¿Babyrytmik¿ giver Stine en forsmag på Musikskolens efterårsprogram med sang, dans og rytmiske lege for de allermindste. Mandag den 25. august kl. 11-12.30 lægger Stine Mogenshøj vejen forbi Hvidovre Hovedbibliotek med samme musikalske program. For at deltage skal du købe billetter på billetlugen.dk. En billet koster 20 kr. inkl. gebyr og giver adgang for både en voksen + en baby! Billetter er tilgængelige fra 14 dage før arrangementets start. BabyBibliotek-dagene er et tilbud til barselsfamilier og mødregrupper i Hvidovre Kommune. Bibliotekerne lægger rum til hyggelige og sociale arrangementer, det sætter fokus på babyliv. Hvert arrangement starter med et oplæg eller en aktivitet omkring babyliv ¿ og bagefter er der mulighed for at få en snak med både sundhedsplejerske og bibliotekar. Der er også tid til hygge, leg og lån af bibliotekets mange spændende bøger m.m. til både forældre og babyer. Alle arrangementer er tilrettelagt som et samarbejde mellem HvidovreBibliotekerne og Sundhedsplejen i Hvidovre. Resten af efterårsprogrammet byder på temaerne Småsløje børn, De første tænder og Motorik, leg og kontakt. Du kan hente flere oplysninger i bibliotekernes samlede folder for ¿BabyBibliotek¿ på Avedøre Bibliotek, Hovedbiblioteket eller i Sundhedscentret.

Publiceret 05 August 2014 08:00