Cykeltur

Cykeltur

Cykeltur langs Liljeruten

Turudvalget i Ældre Sagen byder igen på en cykeltur for alle næste onsdag den 13. august, - denne gang på en afvekslende rute, den såkaldte Liljerute, gennem bl.a. Glostrup Kommune, forbi Byparken, det gamle vandtårn, Vestskoven, Ejby Gadekær, Ejby Mose samt Oxbjerget.

Deltagerne mødes kl. 10.00 på Rebæk Plads ved Rebæk Sø, og efter ca. 25 km. slutter man ved Rytterskolen ved Hvidovre Kirke. Der cykles i adstadigt tempo med indlagte pauser undervejs, hvor mad og drikke kan indtages. Alle er velkomne til at deltage, - det er gratis og man møder bare op!

Publiceret 05 August 2014 08:00