Frank Juel foran Burj Al Arab-Sejlet - et luksushotel.

Frank Juel foran Burj Al Arab-Sejlet - et luksushotel.

Dubai i De forenede arabiske Emirater

Rejsebrev fra Hvidovreborgeren, den berejste Frank Juel Pedersen

Af
Af Frank Juel Pedersen Foto: Frank Juel Pedersen og Anita Riis

Dubai er et hastigt voksende turistmål især pga. det stabile varme klima og de mange seværdigheder. Vi tager jer med til Aladdins hule og smager på en lille bid af Dubai. De fleste turister er knap nok landet i Dubai før de igen vil op i højderne i verdens højeste bygning, nemlig Burj Khalifa der rager 828 meter op i luften. Det tager det kun lidt over et minut op til 124 etage, med verdens hurtigste elevator og herfra kan man, på en udsigtsplatform, se ud over det meste af byen, der ligner et miniaturelandskab. Og det selvom byen har over 30 skyskrabere over 300 meter. To etager nedenunder os ligger en restaurant hvor eftermiddagsteen kan nydes og ovenover os er der endnu 36 etager. Verdens smukkeste dansende springvand Når man har løsrevet sig fra panoramaet for ens fødder går turen nedad til pladsen foran, hvor det berømte dansende springvand, Dubai Fountain, underholder de mange mennesker der altid er forsamlet her. Det består faktisk af flere forskellige enheder og denne dag springer det både klokken 18 og klokken 19 med lys på. Yderligere bliver vandet ledsaget af et musikstykke som dirigerer strålernes længde og højde. Det er et imponerende skue og et must at opleve. Dubai Mall Efter denne forestilling er det tid til at indtage Dubai Mall. Med 1.200 butikker er der nok at vælge imellem og her er både turister og en del af byens to millioner indbyggere. Blandt mylderet af mennesker får vi øje på et ægtepar, der spadserer med deres lille barn i en barnevogn. Det er manden der styrer barnevognen, og han er iført den traditionelle dishdash, en hvid kjolelignende lang dragt, med et hvidt, hovedtørklæde på hovedet, holdt fast med et sort, bredt tyk snorfletværk. Kvinden går klædt med et hellangt sort stykke stof, slynget om sig, en abaya, der som regel kun har en sprække til øjnene, alt andet er dækket til. Det ser lidt spøjst ud når et par briller er sådan cirka det eneste man kan se af kvinden! Det er tilladt at have fire koner, hvis manden kan forsørge dem, altså. Den reagerende Sheik har de tilladte fire koner, men nok heller ingen problemer med at forsørge dem. Pludselig står vi foran en kæmpestor glasvæg. Det er ydersiden af det akvarium, der ligger herinde i centret. Hajer, rokker, søheste og farverige småfisk flyder forbi vore øjne. Over 33.000 fisk indeholder dette enorme akvarium. Men for at det hele ikke skal gå op i fisk, går vi hen til butikscentrets springvand hvori sølvfarvede menneskeskulpturer i det rigtige størrelsesforhold, er placeret så det ser ud som om de svømmer ned langs bagvæggen. En dejlig fornemmelse af kølighed får man ved lyden af vandet der strømmer nedad. Udover de mange varer man kan købe sig fattig i, er der også flere skønhedssaloner. Og ikke kun for kvinder. Mændene hernede går meget op i at få trimmet skægget og klippet neglene mm. Den rige oliestat Både olie og vand fra underjordiske kilder har gjort Emiratet afsindigt rigt. Man betaler ikke skat, og når en mand bliver gift, forærer staten familien et hus. Altså hvis han er statsborger i Emiratet. De mange immigranter der arbejder her, får ikke noget forærende. Sjældne fugle synger en sang fra de varme lande. Duer og helikoptere flyver om ørerne på os. Kan ske at helikopteren skal hen til den fallerede IT forretningsmand Stein Baggers yndlingshotel Burj Al Arab, eller Sejlet, hvor man ellers normalt bliver afhentet af en Rolls Royce direkte fra lufthavnen. Ingen andre type biler er fine nok til at krydse broen over til Sejlet. Der er ikke almindelige hotelværelser, men kun suiter, hvoraf den mindste er over 180 m2. Men har man et par koner eller flere har man vel brug for pladsen. Prisen taler man ikke om, dem der kommer her har tegnebogen i orden. Så her fra stranden ved siden af, Open beach, der er en af de få gratis strande at få adgang til, må vi nøjes med at se op til bygningen, der er lige så høj som priserne. Men udsigten, og det dejlige varme bølgende havvand er en gratis fornøjelse at nyde, for alle. Solsikker Slanger findes overalt på jorden hernede, men det er vandslanger. For byen er fyldt med blomsterbede, som dog kun blomstrer fordi de bliver kunstvandet hele tiden. Det er nødvendigt for det regner normalt kun 1 eller 2 dage om året. Vores guide viste stolt billeder fra sådan en dag hvor paraplyen kunne tages i brug. Det var en stor oplevelse for ham med regn hele dagen. Pludselig passerer en lyserød taxi forbi. Den tager kun kvinder op og har en kvindelig chauffør. Jo det er et arabisk land vi er havnet i, med adskillelse af kønnene. I Metroen er der også specielle vogne forbeholdt kvinder, og Gud nåde og trøste den mand der formaster sig derind, så se dig for når du tager Metroen, som fungerer fint og sparer tid. Guld ¿ guld ¿ guld Før i tiden dykkede indbyggerne ned i havet fra de karakteristiske Dhow både og fiskede østers op med håbet om, at de indeholdt perler. Et meget farefulgt erhverv som man ikke holdt længe til. I dag bruges bådene som vandtaxier til at fragte turister og andet godtfolk over Creek floden til Al souk i Deira, hvor der bl.a. er både en krydderigade og den berømte guldgade i Dubai, City of Gold, hvor den tungeste (og grimmeste) guldring, i verden, Najmat Taiba, er udstillet. Den vejer den ufattelige vægt af 63,856 kg, og ligner det mavebælte boksere får, når de bliver verdensmestre. Værdien ligger på 3 millioner dollars eller ca. 16.500.000 kr. Et andet verdenskendt guldtrofæ, eller rettere guldmønten, Krügerrand, kan i dag fås for 1.500 Dollar, ca. 8.250 kr., for priserne veksler alt efter dagens guldkurs på de internationale markeder. Jeg forestiller mig at omkring halvdelen af menneskerne omkring os er vagter der passer på alt guldet, diamanterne og perlerne i denne gade, hvor der kun er juvelerer og lignende butikker. Her er det passende at sige den forslidte frase, de ligger som ¿perler på en snor¿. Fakta og fif Flere danske rejsebureauer har rejser til Dubai fra omkring 5.000 kr. for 1 uge. Vi rejste med Albatros-Travel. De fleste hoteller har spiritusbevilling og der kan man bl.a. få vin til maden. Det er ikke en selvfølge ude i byen, hvor en skrappere muslimsk lov gælder. Vi var på et aftenkrydstogt på Dubai Creek, og sejlede med et stort gammelt traditionelt Dhow skib. Der var en buffetmiddag inkluderet, og også her kunne man købe vin til middagen, fordi maden kom fra et af de hoteller der havde spiritusbevilling. Den stille flod. De oplyste skyskrabere. Andre både med fuldt blus på lanterne. Alt i alt gjorde det oplevelsen til et minde for livet. Dubai historiske museum, Al Fahidi Fortet, er værd at besøge for bl.a. at se fortidens form for air-conditioning, de høje vindtårne, der faktisk giver lidt kølig luft til huset. Nede under jorden er der udstillet mange genstande fra 4.000 år siden og op til i dag. Det koster 450 kr. pr. person, se mere på sunflowerdubai.com. Det er sikkert at færdes i Dubai by, og taxaerne er billige at køre med.


To verdener mødes.

To verdener mødes.


Menneskemylderet er enormt.

Menneskemylderet er enormt.


Burj Khalifa tårnet. Verdens højeste bygning.

Burj Khalifa tårnet. Verdens højeste bygning.

Publiceret 05 August 2014 08:00