Dan Crillesen

Dan Crillesen

Friskolen bygger nyt i sommerferien

Stadig enkelte pladser på Esajasskolen i Kirkegade

Der er håndværkere på Hvidovres eneste friskole - Esajasskolen i Kirkegade - i denne sommerferie, hvor man er i gang med en tilbygning, der skal være færdig, når undervisningen begynder efter skoleferien.

Af
ekb

Skoleleder Dan Crillesen er tilfreds med skolens status og siger: - Vi kan se tilbage på mange gode oplevelser både for elever og personale, men vi må også erkende, at det har været et travlt år på grund af de reformer, der også skal indføres hos os. Det kræver nogle overvejelser og har da også forårsaget frustrationer, fordi lærerne her ligesom på andre skoler, gerne ville have overblik over, hvad det nye med arbejdstidsregler indebærer. Vi har haft en god dialog om disse spørgsmål, så de ved nu, hvordan det nye skoleår kommer til at se ud. Hvordan er det med elevtilgangen? - Den er fin. Vi har stadig enkelte pladser på nogle af årgangene. Specielt har vi plads i 2. klasse, så hvis man overvejer at indmelde sit barn på Esajasskolen, synes jeg, man skal få en snak om det med kontoret, siger Dan Crillesen.

Publiceret 05 August 2014 08:00