I biffen for halv pris

Atlas Biograferne er klar med den kommende uges premierefilm samt sær-arrangementer

På søndag den 10. august er det årets ¿Den store Biografdag¿ hvor alle forestillinger i Atlas Biograferne i Rødovre Centrum på dagen er til halv pris uanset alder. Men udover dette særarrangement er biografen også klar med to danmarkspremierer i denne uge.

Filmen ¿Lucy¿, der har danmarkspremiere på fredag den 7. august, er instrueret af Luc Besson, der med film som ¿Nikita¿, ¿Léon¿ og ¿Det femte Element¿ har skabt nogle af de mest hårdtslående og mindeværdige kvindelig actionhelte. I action thrilleren ¿Lucy¿ er det Scarlett Johansson, som deler øretæver ud, da hun af sin kæreste, spillet af danske Pilou Asbæk, bliver lokket til at levere en pakke med et nyt, syntetiske stof. Inden hun kan nå at opfatte, hvad der sker, bliver hun taget til fange af dødsensfarlige gangstere og får indopereret pakken i sin krop, så hun kan transportere stoffet ud af Taiwan. Men da stoffet ved et uheld bliver frigivet i hendes krop, begynder hun at udvikle nærmest overmenneskelige kræfter. Opgøret kan nu begynde. Er man til film om de græske guder vises filmen ¿Hercules¿ fra på fredag den 7. august. Filmen vises i 2D. Hercules er søn af guden Zeus og menneskekvinden Alcmene, og har derfor siden sin fødsel haft styrke som en gud, og sjæl som et menneske. For at slutte en blodig borgerkrig i landet Thrakien, leder Hercules en hær af soldater i kamp for at få den gamle konge på tronen igen. Den store Biografdag med brunch, film & burger På søndag den 10. august er det ¿Den store Biografdag¿, hvor man kan se alle de film i biografen du har lyst til, til halv pris. Du køber billet som normalt, men den koster kun det halve. Atlas Biograferne og Restaurant Red & Yellow har sat et program sammen, så I kan få det fulde ud af ¿Den Store Biografdag.¿ ¿Brunch, Film & Burger¿ er én pakke, bestående af fire forestillinger samt brunch og burger. Den samlede pris, for hele pakken, per person, er 433,00 DKK pr. person. Programmet starter kl. 10.30 med Brunch Buffet hos Red & Yellow. Kl. 12.00 vises filmen Guardians of the Galaxy - 2D og kl. 14.30 kan man se Hercules og kl. 16.45 vises filmen Lucy. Kl. 19.00 har sulten nok sneget sig på, og her serveres der burger ekskl. drikkevarer hos Red & Yellow. Dagen sluttes af kl. 21.00 med forpremiere på filmen Into the Storm. Billetter kan kun købes hos Atlas og på hjemmesiden, købte billetter refunderes ikke.

Publiceret 05 August 2014 08:00