Træner i Avedøre, Jan Christensen er rasende.

Træner i Avedøre, Jan Christensen er rasende.

Som at spille på brosten

Avedøres træner Jan Christensen vred over de forhold spillerne bliver budt

FODBOLD: Da Avedøre spillede pokalkamp i lørdags hjemme mod Bornholm var det uden Niklas Myhrmann. Hans skade er brudt op, og det er lysker, der igen driller.

Af
ebohvidovreavis.dk

- Jeg er ikke i tvivl om, at der er en grund til at skader bryder op, og nye kommer til, lød det fra en rasende træner i Avedøre, Jan Christensen. - Vi træner på baner, der stenhårde og utrolig tørre. Paradoksalt er det, at der ved siden af opvisningsbanen står en vandingsmaskine, som sagtens kunne have været flyttet over på opvisningsbanen. Man er i gang med at renovere bane 2, og det kræver vand, men her drypper der ikke noget af på den bane, som vi skal afvikle vore divisionskampe på... - Vi spiller på brosten, og bolden hopper og danser og gør pasningsspillet næsten umuligt. Det er ikke rimeligt...

Publiceret 05 August 2014 08:00