Opfindelsen her på avisen,

Opfindelsen her på avisen, "Det politiske ungdomspanel" vurderes af Højer & Jørgensen til at have en stor aktie i at så mange unge fandt vejen til stemmeurnerne.

Stærkt, Haderslev!

Lokalavisen Budstikkens politiske panel jubler over den høje stemmedeltagelse

Af
pra

Hos Højer og Jørgensen er det svært et få armene ned. Rune Højer (S) siger:
“Unge i Haderslev har været flittige til at sætte deres kryds, da der var kommunalvalg sidste år. Faktisk har de været så flittige, at stemmeprocenten blandt de unge i kommunen, er den højeste i hele landet – se dét kalder jeg et fremragende resultat!” Højer giver også selv forklaringen på at det gik som det gik:
“Ja, efter min mening kan årsagen findes i den herlige kombination af forskellige ungdomspolitikeres hårde oplysningsarbejde, og Haderslev Ungdomsråds geniale øje for at arrangere politiske events, som unge rent faktisk havde lyst til at deltage i. Hvis man så yderligere inkluderer, at diverse medier – særlig de lokale, så som Lokalavisen – virkelig gjorde en ekstra indsats for, at bringe politik til et niveau, hvor alle, og særligt de unge, kunne være med. Ja, så tror jeg at det hele samlet set, har resulteret i, at unge er blevet meget mere bevidste om hvor vigtigt politik rent faktisk er, og ikke mindst, at netop deres kryds kan få en altafgørende betydning! Jeg håber virkelig, at den høje stemmeprocent fremover får den anerkendelse som den fortjener, og at alle skeptikerne nu endelig får øjnene op for, at i Haderslev gide unge godt at interesserer sig for politik. Så tillykke til ungdommen med det flotte resultat,” siger han.

De unge gider godt

“For et år siden startede ungdomspanelet her på Lokalavisen. Dengang var det VU, KU og DSU der stod frem og ville afkræfte teorierne om at unge var ligeglade med politik og samfundet. Derfor tog vi ansvar og arbejdede sammen med bl.a. Ungdomsrådet om lave en alternativ valgkamp, hvor der var fokus på at møde de unge, hvor de var – og så tale politik i øjenhøjde, med fokus på hvor vigtig kommunalpolitik var i deres hverdag,” supplerer Camilla Eva Jørgensen (V) og fortsætter:
“Allerede i valgkampen oplevede jeg hvordan den politiske interesse voksede fra dag til dag, og det var fantastisk, at være ude og snakke politik med de unge. For os, var det ikke vigtigt HVEM de stemte på eller OM de stemte, for os var det vigtigt, at de blandede sig i debatten og havde interesse for kommunalpolitik i Haderslev kommune. Men når det er sagt, var der også mange unge kandidater, at stemme på – som sikkert også havde en stor betydning,” vurderer hun.

null

Publiceret 05 August 2014 10:00