Børnene kan prøve at sejle i kajak i Hvidovre havn.

Børnene kan prøve at sejle i kajak i Hvidovre havn.

Stadig sommer aktiviteter for børnene

En prøvetur i kajak er en sommeraktivitet for børn i Hvidovre

Sommerferien er ikke helt slut endnu, og der er stadig masser af aktiviteter for børn og unge i Hvidovre i forbindelse med programmet ¿Aktiv sommerferie¿, arrangeret af en række lokale foreninger og institutioner i samarbejde med kommunens Kultur- og Fritidsforvaltning. Det er ganske gratis, men ved nogle af aktiviteterne kræves der dog tilmelding forud.

I denne uge og til og med på fredag den 8. august byder Hvidovre Kajakklub unge over 10 år på kajakroning fra kl. 9.00 til 12.00. Det foregår i Hvidovre Havn, hvor interesserede bare kan møde op ved kajakklubbens klubhus. Spejder for en dag Børn i alderen fra 6 til 10 år kan også få lejlighed til at snuse lidt til spejderlivet ved Spejderhytten på Hvidovre Strandvej 13, hvor man bl.a. bager snobrød, arbejder med knob og koder samt lærer om naturen. Det foregår i morgen onsdag den 6. august kl. 19.00 til 21.00, og man skal bare møde op. Der står badminton på programmet i HBC hallen i denne uge og indtil på fredag den 8. august fra kl. 9.00 til 12.00, hvor alle i alderen 8 til 16 år er velkomne. Også her kan man bare komme uden at tilmelde sig.

Publiceret 05 August 2014 08:00