Tall Ships Races er i høj grad for de unge. Og der blev da også festet igennem, da det var tid til den sidste fest.

Tall Ships Races er i høj grad for de unge. Og der blev da også festet igennem, da det var tid til den sidste fest.

Tall Ship:

Den allersidste dans

Besætninger gav den gas til racets sidste Crew Party

I Musikhuset Esbjerg gav 1.500 kåde unge den gas til den sidste fælles fest i The Tall Ships Races 2014. Inden besætningerne snart tager afsked med hinanden, skulle de sidste kys og danse nås. Det kunne mærkes på stemningen, at det var den sidste fælles fest, da der søndag aften var Crew Party i Musikhuset Esbjerg. Besætningerne fra skibene i The Tall Ships Races 2014 benyttede sig fuldt ud af lejligheden til at holde en sidste fest sammen, og 1500 kåde unge mennesker fyldte musikhuset med liv og glæde.
”Det var tydeligt, at de gav den hele armen, fordi det var den sidste aften, hvor alle rigtigt var samlet,” siger Katrine Møller fra The Tall Ships Races' sekretariat.
I musikhuset var rammerne sat til et forrygende Crew Party, hvor de unge mennesker kunne hygge sig udenfor i den lune sommeraften og have det sjovt inden for med musik fra Jordans Drive, der har ry for at sætte fut i enhver fest med swing- og jiverytmer.
”Alle var i rigtig godt humør, og stemningen var i top, så festen var en succes,” siger Katrine Møller.
Enkelte af skibene forlader havnen mandag, og det var derfor tid til at tage afsked på kryds og tværs, for under The Tall Ships Races opstår venskaber og sød musik mellem skibenes besætninger.
”Kæresteparrene skulle have danset af og kysset farvel. Det var sødt at se,” siger Katrine Møller.

Farvel og tak! Der er mange at sige farvel til efter den store oplevelse som Tall Ships Races har været for mange unge.

Farvel og tak! Der er mange at sige farvel til efter den store oplevelse som Tall Ships Races har været for mange unge.

null

Publiceret 05 August 2014 09:00