Tasker flettes af kaffeposer.

Tasker flettes af kaffeposer.

Kaffeduft og teposer på Lundekrog

LILLE SKENSVED: Gårdspladsen på Landbomuseet Lundekrog i Lille Skensved vil søndag den 10. august dufte af nyristet kaffe,
Museets medarbejdere vil tænde op i det gamle sparekomfur og riste kaffebønner og lave kaffe på gammeldags maner på madam blå. Gæsterne får selvfølgelig lov at smage.
Derudover vil Meta Holst vise hvordan man kan lave smukke postkort af teposer, og flotte selskabstasker af kaffeposer.
Ligesom man kan gå på opdagelse i museets righoldige samlinger, såsom frisørsalon, købmandsforretning og stue, køkken og skolestue alt sammen fra 30-erne og 40'erne, en mængde gammelt legetøj og årets særudstillinger ”Den belæste bonde” og ”Bordets tekstiler".
Man kan også få mulighed for at se hvad museets frivillige kan få ud af det når de kaster sig ud i at renovere de gamle ting der kommer ind, de har bl.a. sat en jumbe i stand så den nu står næsten som ny, en håndtærsker fra ca. 1856, drevet af en hesteomgang, er også renoveret og står klar til brug, den virker hvis nogen har mod på at trække den rundt.
Museets åbningstid er fra onsdag til søndag kl. 11-17. Adressen er Ejbyvej 32, Lille Skensved. Se også www.lundekrog.net.
pm

Publiceret 06 August 2014 16:00