Louise fik 12

Bachelorstuderende har kigget nærmere på et kaledersystem til Damms Gård i Felsted.

Aabenraa Biblioteker har haft bachelorstuderende Louise Davids fra Aalborg Universitet i København tilknyttet de sidste par måneder. Louise Davids har skrevet sin afsluttende opgave med Aabenraa Bibliotekerne som case. Louise har nu bestået sin bachelor eksamen i humanistisk informatik med den flotte karakter 12. Louise Davids er 24 år gammel, og er født og opvokset i Aabenraa.
Louise Davids case har været Damms Gård i Felsted, hvor hun har undersøgt, hvordan et kalendersystem kan designes. Kalendersystemet gør, at brugerne af Damms Gård kan booke lokaler og se arrangementer, med udgangspunkt i de systemer der allerede findes i Felsted.
 
Et centrals omdrejningspunkt for Louise Davids har været co-designing, hvor brugerne er aktivt med i at designe kalendersystemet.  På den måde får man brugt brugernes kreative potentiale. Man sikrer også, at brugerne kan finde ud af bruge kalendersystemet. Og endelig skaber det et ejerskab til kalendersystemet, så man ikke føler det er noget man får påduttet udefra.
Louise Davids baceheloropgave vil blive brugt som platform for det videre arbejde med Damms Gårds kalenderfunktion.
Bachelor Louise Davids:
Det har været spændende at skrive min bacheloropgave om en praktisk problemstilling i den by, hvor jeg er vokset op. Og netop det at designe et system sammen med dem der skal bruge - det tror jeg meget på. Jeg har snakket med eksisterende brugere af Damms Gård, men har også udviklet designet sammen med borgere, der ikke er brugere af Damms Gård. Det har givet en god bredde i mit co-design.
eg læser ikke videre med det samme, for jeg vil gerne tage min kandidat i Skotland eller England for at give min uddannelse en international vinkel, og det koster en del penge. Så derfor bruger jeg det næste år på at arbejde og spare op.
Per Christiansen:
Det har været en rigtig god oplevelse for os at have Louise tilknyttet. Som bibliotek er vi meget glade for, at der kommer nogen udefra og hjælper os med at blive bedre. Og som kommune er det vigtigt, at vi stiller os tilrådighed, når studerende gerne vil skrive akademiske opgaver om os. På den måde kan vi også nemmere tiltrække højtuddannet arbejdskraft, når vi i praksis opleves som aktive samarbejdspartnere. Vi vil helt klart gerne samarbejde med studerende, der bruger os som case i deres opgaver.

Publiceret 06 August 2014 10:03