Amanda Wium spiller på Mutter Stallbohms Plads i Aabenraa lørdag den 9. august.

Amanda Wium spiller på Mutter Stallbohms Plads i Aabenraa lørdag den 9. august.

Musik på Mutters Plads

Lørdag formiddag spiller Amanda Wium og Ida Matthiesen Trio på Mutter Stallbohms Plads

Mutter Stallbohms Plads i Aabenraa kommer til at genlyde af god musik lørdag formiddag, når der er dobbeltkoncert med Ida Matthiesen Trio og Amanda Wium.
Koncerten begynder kl. 11.00, hvor Ida Matthiesen Trio går på scenen.
Ida Matthiesen trio er en veletablerede jazz/pop-trio som har eksisteret i tre år og spiller klassiske, sprøde jazz-standarder kombineret med det bedste fra pop-verdenen.
Trioen efterfølges af EP-aktuelle Amanda Wium, der er sangerinde og pianist med en stærk og original lyd. Wium blander genrer som pop, soul og jazz i sit helt eget sjælfulde og iørefaldende univers af toner og rytmer.
Amanda Wium er fra København og har de seneste par år gæstet flere spillesteder i byen, men vender nu denne gang mod det jyske. Amanda Wium vil på denne sommerdag underholde med både originale og cover sange og har to af sine dygtige musikere med sig til lejligheden.

Publiceret 06 August 2014 10:30