Skål i kærnemælk! Billedet er fra maj måned, hvor de seneste hold værnepligtige var på besøg på rådhuset hos borgmesteren.

Skål i kærnemælk! Billedet er fra maj måned, hvor de seneste hold værnepligtige var på besøg på rådhuset hos borgmesteren.

Velkommen til Haderslev! Tag en pølsemad

Torsdag tager borgmester H.P. Geil imod 78 værnepligtige fra Haderslev Kaserne

Af
pra

I festsalen på rådhuset vil de værnepligtige få lejlighed til at hilse på æreshertuger, Kasernes Venner og spise en sønderjysk mellemmad.
Et nyt hold værnepligtige er flyttet til Haderslev, og der skal naturligvis tages godt imod dem. Derfor byder borgmester H.P. Geil de 78 værnepligtige velkomne til kommunen. Det sker i festsalen på rådhuset den 7. august klokken 11.
 
De værnepligtige får også lejlighed til at hilse på nogle af kommunens æreshertuger og Kasernes Venner, der har en lille overraskelse med. Formand for Haderslev Butikker, Orla Mortensen, vil desuden dele en velkomstpakke ud til de værnepligtige.
 
Der bliver også serveret en sønderjysk mellemmad med pålæg fra Slagter Warming i Gram og mælk fra Gram Slot.
 
Udover de 78 værnepligtige deltager 10 af deres befalingsmænd, der også lige er landet i Haderslev.
 
Det er anden gang, at Haderslev Kommune er vært for et hold nye værnepligtige. Første gang var i maj, hvor der kom knap 30 værnepligtige til Haderslev Kaserne. De værnepligtiges ”genindtog” i Haderslev sker efter, at der i cirka 10 år ikke har været værnepligtige på Haderslev Kaserne. Der har dog været værnepligtige i byen, da Beredsskabsstyrelsen Sydjylland også har værnepligtige.
 

Publiceret 06 August 2014 12:00