Tilbuddet om at låne en pc gælder alle fuldtidskursister på VUC Vest, det vil sige kursister der er SU-berettigede.

Tilbuddet om at låne en pc gælder alle fuldtidskursister på VUC Vest, det vil sige kursister der er SU-berettigede.

Der er digitalt fokus på VUC Vest

I et samfund der bliver mere og mere digitalt, forventes de nye kursister på VUC Vest i Stormgade i Esbjerg at have en pc til rådighed i det daglige. Det er det dog ikke alle, som har, og derfor tilbyder VUC Vest fra det kommende skoleår 2014/2015 skolens fuldtidskursister at låne en bærbar pc til deres studie.
“Vi oplever generelt, at vores kursister er godt med på pc-fronten, men har man ikke en pc, er det ikke det, der skal forhindre én i at få det fulde udbytte af undervisningen. Vi har derfor valgt at gøre det muligt for alle vores fuldtidskursister at låne en bærbar pc,” siger vicerektor Jakob Lund og fortsætter:
“Som moderne uddannelsesinstitution har vi på VUC Vest et ansvar for at ruste vores kursister til for eksempel en videregående uddannelse og et arbejdsmarked, der i dag stiller stadigt større krav til den enkeltes it-kompetencer.”
Kursisterne skal betale 1000 kr. i depositum ved lån af en pc, som man får retur ved returnering i god stand.

Publiceret 07 August 2014 11:15