Psykomotorikstuderende fra VIA skal skabe trivsel i folkeskolen

Af
Henriette Klausen

Bevægelse og trivsel har fået øget fokus i den nye folkeskolereform, der netop er trådt i kraft.
Det åbner for helt nye praktikpladser i Randers for de studerende på VIA Psykomotorikuddannelsen.

Det betyder foreløbig, at Rytterskolen og Grønhøjskolen skal have i alt fire psykomotorikstuderende i praktik med start til september.
Det er forventningen at der kommer flere skoler med i ordningen på sigt.
De studerende kan for eksempel arbejde med at styrke eleverne socialt og psykisk gennem kropslige øvelser, og lave forskellige samarbejdsøvelser for en klasse, der har det svært socialt.

Publiceret 07 August 2014 11:28