Slagsmål endte med ufrivillig dukkert

Mand smidt i havnen på Marina Syd

Af
Af Jens Braarup

To mænd på 50 og 53 år kom i aftes op at toppes på Marina Syd på Skamlingsvejen i Kolding.
Skænderiet udviklede sig til slagsmål og kulminerede, da den ene slagsbror smed den anden i havnen.
Politiet blev kaldt til stedet, og begge mænd, både den våde og den tørre, kan forvente en bøde i omegnen af 3.000 kr. for forstyrrelse af offentlig ro og orden.
Politiet kender ikke årsagen til slagsmålet, og man kan heller ikke sige, om de to mænd var berusede. Men da det skønnes, at de var lige gode om det, så får begge et bødeforlæg. At den ene mand havnede i baljen er ikke en formildnende omstændighed.

Publiceret 07 August 2014 10:00