Kjeld Søberg er Indlægsholder hos EHS - Erhvervssparring Haderslev.

Kjeld Søberg er Indlægsholder hos EHS - Erhvervssparring Haderslev.

Erhvervssparring er klar til en ny sæson

Første gæst hos 'Erhvervssparring Haderslev - EHS' er en særdeles succesfuld erhvervsmand

Erhvervssparring Haderslev (ESH) er ved at være klar til en ny og spændende sæson, idet man har indledt et samarbejde med Haderslev Erhvervsråd, så erhvervsrådets medlemmer indbydes til alle ESHs åbne møder og kan blive medlem af sparringsgrupperne.
Det første møde holdes nu, mandag den 18. august og er et åbent møde, hvor alle har adgang.
Oplægsholder er Kjeld Søberg der er inviteret for at man kan høre om hans fantastiske erhvervskarriere og følge udviklingen fra en lille lokal håndværksvirksomhed til en koncern med 175 ansatte og mange forskellige afdelinger og opgaver. Det er i år lige akkurat 25 år siden Kjeld Søberg startede som selvstændig.
Desuden vil formanden for erhvervssparring Haderslev. Michell Jarrd Lutz fortælle om det etablerede samarbejde med HER og ESHs program for den kommende sæson.
Men hvad er erhvervssparring egentlig?
Det fremgår af formålsparagraffen, at ESH er en upolitisk organisation, som på ikke-kommercielt grundlag har som hovedformål at tilbyde netværk og sparring, hvor erfarne erhvervsfolk kan fungere som mentorer for iværksættere.
Altså en nyttig organisation for især nye selvstændige som har brug for sparring og et netværk.
Erhvervsparring i Haderslev har eksisteret i en halv snes år, og aktiviteterne omfatter klubmøder, virksomhedsbesøg og etablering af sparringsgrupper, som er den virkelige kerne i ESHs virke.
Mødet holdes kl 19-22 på Opus Business House, Hirsevej 16 i Haderslev, og da der bydes på en sandwich ved mødet, er det nødvendig med tilmelding på info@opusbusinesshouse.dk

Publiceret 09 August 2014 08:30