Sanne Snejbjerg og Malene Olsgaard er sammen med hele lærerteamet på Køge Handelsgymnasium klar til at tage fat på et nyt skoleår – nu med rammeforsøg udviklet af Tænketanken.

Sanne Snejbjerg og Malene Olsgaard er sammen med hele lærerteamet på Køge Handelsgymnasium klar til at tage fat på et nyt skoleår – nu med rammeforsøg udviklet af Tænketanken.

Højt til loftet i Tænketanken

En mangfoldighed af workshops og studiekredse på skoleskemaet bliver virkelighed på Køge Handelsgymnasium, når tanker fra Tænketanken bliver ført ud i livet i det kommende skoleår. Tænketankens arbejde skal på sigt sikre et idegenererende arbejdsmiljø

UDDANNELSE: Det kommende skoleårs rammeforsøg er kulminationen på et forløb, der blev sat i gang på et seminar for Køge Handelsgymnasiums lærere i efteråret 2013.
Formålet med seminaret var, at fremtidssikre uddannelser og undervisningsformer på Køge Handelsskole. I første omgang gælder det lærere og studerende på Køge Handelsgymnasium, men på sigt vil hele Køge Handelsskole blive berørt.
Resultatet af de to intense dage blev overbragt til en arbejdsgruppe, som skulle arbejde videre med lærernes oplæg.
Arbejdsgruppen, som fik navnet Tænketanken, bestod af undervisere og studerende på Køge Handelsgymnasium. Fra lærerteamet deltog blandt andre Malene Olsgaard (spansklærer og Praktik i udlandet-koordinator) og Sanne Snejbjerg (dansklærer og studievejleder), og de fik til opgave at bære lærernes input fra seminaret ind i Tænketanken og med åbent sind blande sig med de øvrige medlemmer i arbejdsgruppen.

- Vi har stået som ambassadører for lærerne i Tænketanken, hvor vi i fællesskab har set på, hvordan vi kunne skabe nye muligheder for læring, siger Malene Olsgaard.
-Tænketanken har givet et frirum for at tænke stort og tænke ud af boksen. I processen har vi været lydhøre og åbne for alt. Det er nødvendigt, hvis vi skal flytte os, siger Sanne Snejbjerg og fortsætter:
-Hele processen er blevet faciliteret af konsulent Stine Helles, som har specialiseret sig i at understøtte virksomheder med at skabe sammenhæng mellem strategi og kerneopgave. I dette GL-projekt har hun som udefrakommende set på os med nye øjne – og formået at åbne vores for at vi kunne udfylde vores rolle i Tænketanken.
-Det har været spændende og udfordrende at deltage. Lærere og studerende har stået på lige fod i Tænketanken – og da de studerende endda har været i overtal – har de haft meget at sige i processen. Bordet er blevet vendt rundt flere gange, og vi har fået indsigt i hinandens verdener, og det har været sundt at se sin egen rolle udefra. Som lærer er det fx en meget uvant fornemmelse at blive kigget efter i sømmene af studerende så indgående som det sker i Tænketanken. De studerende har bidraget helt fantastisk til Tænketanken – og de glæder sig også til at komme i gang med pilotprojektet, siger Malene Olsgaard.   
 

Gennemtræk i skemaet

-I Tænketanken har vi skulle nytænke den måde, vi anskuer undervisning på. Vi har i fællesskab skulle finde veje til at udnytte de fysiske rammer og ressourcerne anderledes, så kvaliteten af vores uddannelser kan styrkes – og meget af det skal findes i et endnu tættere samspil med den omverden, vi agerer i – fx virksomheder og videregående uddannelser, siger Malene Olsgaard.
-Derfor har Tænketankens medlemmer haft workshops med nuværende studerende, potentielle studerende, erhvervslivet og skolens ledergruppe for at sikre de røde tråde, så vi udvikler os sammen med vores interessenter. Det er essentielt, at vi har fokus på arbejdsmarkedsrelevans af uddannelserne, så vi kan få endnu flere studerende af sted i videreuddannelse og ud på arbejdsmarkedet, siger Sanne Snejbjerg.
Samtidig er der i GL-projektet fokus på optimering af ressourceudnyttelse – dog uden der er tale om besparelse i kroner og ører. Det første resultat af Tænketankens arbejde ruller vi ud som pilotprojekt i det kommende skoleår – og her vil ressourcerne blive sat i spil på en helt ny måde, siger Malene Olsgaard.
-Pilotprojektet har afsæt i ideerne fra lærerne og de studerende – og løser samtidig nogle udfordringer omkring fx lektiecafe og skrivefængsel, som vi ikke har været tilfredse med. I efteråret og i foråret blokker vi dagligt timer midt på dagen i fire ugers forløb, hvor det almindelige skema sættes ud af kraft. I stedet skaber vi rum for fordybelse, for nørderi, for opkvalificering om man vil og for differentieret undervisning. Vi imødekommer på den måde de studerendes ønsker om f.eks. ansvar for egen læring, konsekvenser og frihed – og samtidig skaber vi rum til svage og stærke studerende, siger Sanne Snejbjerg.
-Reglen er, at de studerende, der er 100 pct. med på afleveringerne, har frit valg på hylderne – så de kan dyrke faglige emner, styrke særlige discipliner eller gå helt uden for pensum i de workshops, som lærerne afholder. De studerende, som til gengæld er bagud med lektier, skriftligt arbejde eller har faglige svagheder, vil derimod blive indskrevet på de workshops, som skal føre dem ajour eller styrke dem. På den måde er der løbende fokus på de studerendes arbejde med pensum og afleveringer – og de har fået tid afsat i skemaet til at tage det i opløbet fremfor at blive hægtet af undervejs i uddannelsen og drukne i manglende afleveringer og lektier. I de workshops vil faglærerne coache og undervise de studerende i deres individuelle arbejde, siger Malene Olsgaard.
-De faglige workshops bliver udbudt af lærerne, og de kan være udviklet i faggruppen, i mindre grupper eller individuelt. Det kunne være dyrkelse af bestemt fagligt stof, et konkret emne eller træning i en særlig type opgave, som de studerende skal arbejde med. Som lærer giver det også helt nye muligheder for at dyrke egne faglige passioner, som der ikke er plads til i dagligdagen – eller skabe tværfaglige forløb med kollegaer i andre faglige boldgader. Det er dømt fri leg, siger Sanne Snejbjerg.    

Publiceret 10 August 2014 16:00