Vetcup Biotec i Feldum ved Haderslev, er i sine første 10 leveår vokset fra en lokal virksomhed til en virksomhed med globalt potentiale.

Vetcup Biotec i Feldum ved Haderslev, er i sine første 10 leveår vokset fra en lokal virksomhed til en virksomhed med globalt potentiale.

Nye standarder for dyrevelfærd

Virksomheden Vetcur Biotec har i sine første 10 leveår sat et tydeligt fingeraftryk på udviklingen omkring foder og dyrevelfærd

Den 8. august kunne vækstvirksomheden VetCur Biotec ved Haderslev fejre 10 års jubilæum. Siden 2004 har VetCur sat nye, sunde dyrevelfærdsstandarder og opnået fremragende resultater inden for ernæringsterapi af såvel kæle- som produktionsdyr.
"VetCur er blevet toneangivende ved at koncentrere sine ressourcer på spidskompetencerne - udvikling og fremstilling af naturlige, plantebaserede merværdi-fodermidler. Ved at have den mest nyskabende R&D-afdeling inden for foderindustrien holdes fokus nyskabende, bionisk forskning og innovation, således at vi altid er på forkant med fremtidens markeder," lyder forklaringen fra administrerende direktør og cand.scient Rebekka Gadeberg.
Meget tyder på at fremgangen kan fortsætte, idet der er en voksende tilslutning til at bedre dyrevelfærd øger produktiviteten. Allerede tilbage i 2006 blev den Haderslev-baserede virksomhed indstillet til den prestigefyldte pris, Fødevareministerens Initiativpris, for sit højt innovative, merværdiskabende, symbiotiske svinefoder, 'SymbioTech SP'. SymbioTech-serien af planteberiget, merværdi-tilskudsfoder omfatter nu skræddersyede løsninger til grise (SymbioTech SP), fjerkræ (SymbioTech C) og fisk (SymbioTech AF). Fællesnævneren er, ifølge direktøren, mere produktive dyr og et økonomisk bæredygtigt nettoresultat.

Drømmen er global

Fra starten var drømmen at bidrage seriøst til dyrevelfærden med en innovationsvirksomhed, der skulle tilgodese og være til glæde for hele klodens kæle- og produktionsdyr. Midlet var at fremstille 100% plantebaserede koncepter skræddersyet det enkelte dyrs behov for og tilpasning til biologiske næringsstoffer.
Fra sin spæde begyndelse var de unikt udviklede og urteberigede produkter et supplement til behandling af syge dyr for danske kæledyrsejere. I 2009 kunne VetCur Biotec annoncere stiftelsen af det amerikanske datterselskab, VetCur Inc. med hovedsæde i det anerkendte heste-mekka, Wellington i Florida, og i dag har VetCur distributører i Tyskland, Canada og Norge.
"I forbindelse med VetCurs 10 års jubilæum ønsker vi at fejre, at vi stadig er den førende autoritet på markedet indenfor skræddersyet ernæring og sundhedsbevarelse af dyr. Dette gør vi ved at lade naturen inspirere og forskningen give kraft, hvilket kontinuerligt forpligter til at gøre op med konventionel tanke og handling, gå foran og sætte nye normer. Kun således kan vi give dyrene det, de fortjener, nemlig et langt, sundt og godt liv. Dét er og bliver grunden til VetCurs eksistens," siger Rebekka Gadeberg.

Publiceret 10 August 2014 10:00