Rasende kvinde jagede blotter på flugt

En 50-årig mand fra Vejle slap ikke godt fra at trække bukserne ned og blotte sig for to kvinder på 22 og 23 år.
Den ene af pigerne blev ifølge politiet stiktosset og løb efter blotteren, som med bukserne nede om anklerne stak af og gemte sig bag et hegn.
Politiet fik fat i den 50-årige mand, der er blevet sigtet for blufærdighedskrænkelse.
Han har en tilsvarende sag fra tidligere, som han også skal afhøres omkring, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Episoden skete søndag morgen ved halv seks tiden på Langelinie i Vejle.
De to kvinder er fra Vejle og Aarhus.

Publiceret 10 August 2014 12:30