På Høtte Lørdag bliver der spillet Høtte Hockey ved Santé Fitness i Østergadecenteret.

På Høtte Lørdag bliver der spillet Høtte Hockey ved Santé Fitness i Østergadecenteret.

Østergade byder på Høtte Hockey

Traditionen tro er der festlig aktivitet for børnene i Østergade på Høtte Lørdag

Af
Peter Rasmussen

Når kalenderen viser Høtte Lørdag, og når far og mor alligevel skal vandre gennem byen - sådan som traditionen byder - ja så er der mulighed for at komme til at spille en sjov omgang Høtte Hockey i Østergade. Hvis man ellers er i alderssegmentet fem til 12 år.
Butikker og virksomheder i Østergade har fundet den helt rette samarbejdspartner når der skal spilles hockey - Vojens Ishockey Klub, og herfra kommer der følgende oplysninger om hockeyturneringen, der altså finder sted lørdag den 26. August:
Hockeyturneringen finder sted foran Santé Fitness i Østeregade i Vojens. Man kan deltage i ganske almindeligt sportstøj og sportssko. Hvis man har fodboldbenskinner kan man med fordel tage dem på. Der spilles med en tennisbold, så benskinner er ikke et must.
Hvis man har skal man medbringe sin hockeystav. Hvis ikke skal man huske at bede om en når man tilmelder dig.
Man kan tilmeldes i følgende grupper: Fem-otte år og ni til 12 år. Hvert hold består af fire til syv spillere. Hvis man ikke kan samle et helt hold selv, kan man sagtens deltage alligevel. Så finder arrangørerne et hold man kan spille på.
Alle tilmeldte hold får minimum to kampe, og der er præmier til de vindende hold samt lodtrækning om præmier imellem alle deltagere.
Man kan tilmelde sig - Og henvende sig for yderligere information til - Alan Jacobsen på mail allund@youmail.dk eller telefon 2284 1373. Sidste tilmelding er tirsdag den 19. august.

Publiceret 13 August 2014 06:00