Der blev slået godt til på baljerne.

Der blev slået godt til på baljerne.

Børn “stompede” for fuld skrald

Nygadehuset havde inviteret børn til workshop med temaet stomp. Og der blev gået til den med fuld musik

Af
Af Betina Skjønnemand

I den forgangne uge har der igen været god gang i den i Nygadehuset.
Nygadehuset var arrangør af tre workshops for børn i forbindelse med Aktiv Ferie- tiltagene. Der blev således lavet både glaskunst og skrotkunst, og onsdag formiddag var børnene inviteret til Stomp.
Her satte underviser Jesper Falch for alvor gang i børnene, der dansede, sang og ikke mindst lavede rytmer, rap og musik ved at slå på murerbaljer, ryste gamle flasker og klappe med låg fra skraldespande.
Workshoppen var besøgt af 12 børn i alderen seks til 11 år, og at bedømme efter børnenes indlevelse og engagement, så faldt workshoppen i god jord. I hvert fald foregik akutte besøg på toilettet i ekspresfart - man skulle jo nødigt gå glip af noget.

Skralde-tema

De tre workshops i Nygadehuset havde skrald som tema, og Arwos havde passende støttet arrangementerne.
“Det er første gang i år, hvor Aktiv Ferie-aktiviteteterne her hos os har eksterne undervisere. Vi har gerne ville tilbyde noget ekstra i år, og derfor er vi glade for, at Arwos har været inde over med hjælp”, forklarer Malene Mørk Thomsen fra Nygadehuset.
Du kan se video fra seanchen her
http://aabenraa.lokalavisen.dk/section/tv/1994&id=7846




Laura har styr på stikkerne.

Laura har styr på stikkerne.

Skraldespande kan også lave musik.

Skraldespande kan også lave musik.

Workshoppen var ikke kun trommer og lyde. Der blive danset og sunget igennem. (Fotos: Betina Skjønnemand).

Workshoppen var ikke kun trommer og lyde. Der blive danset og sunget igennem. (Fotos: Betina Skjønnemand).

Jesper Falck er til daglig underviser på det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Han fik sat gang i børnene.

Jesper Falck er til daglig underviser på det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Han fik sat gang i børnene.

Børnene gik op i det med liv og sjæl.

Børnene gik op i det med liv og sjæl.

Stomp er en...

optræden, der kombinerer bevægelse, rytme og lyd, idet deltagerne bruger forskellige redskaber og genstande, fx fejekoste, stegepander, skraldespandslåg og håndvaske som musikinstrumenter, samtidig med at de bevæger sig rytmisk. Stilen er blevet udbredt via den britiske gruppe Stomp.
Den danske ordbog

Publiceret 13 August 2014 09:15